Forfatningsret er en gren af loven, der regulerer et lands forfatning.
Forfatningen er den højeste lov i et land, som skal følges af alle borgere og regeringsinstitutioner.
Forfatningsret spiller en vigtig rolle i at bevare et lands politiske og sociale stabilitet.
I Indonesien er den skriftlige forfatning indeholdt i forfatningen fra 1945.
Forfatningen fra 1945 har gennemgået adskillige ændringer i sin historie, der omtales som ændringer.
Forfatningslovgivning regulerer også menneskerettigheder, såsom retten til meningsfrihed, retten til religionsfrihed og retten til ligestilling for loven.
Forfatningsdomstolen er en institution, der er autoriseret til at teste loven i forfatningen fra 1945.
Forfatningsret indeholder også fordelingen af magten mellem regeringsinstitutioner, såsom lovgivningsmæssige, udøvende og retslige institutioner.
Nogle lande har uskrevne forfatninger, såsom briterne, der er afhængige af konventionen og juridisk praksis for at regulere styringen af deres land.
Forfatningen kan også være et værktøj til at beskytte mindretalet og forhindre regeringsmisbrug af magten.
