Hacking -teknikker blev først introduceret i Indonesien i 1980'erne af en gruppe mennesker, der var interesseret i computerverdenen.
Efterhånden som teknologi og internet udvikler sig, er hackingteknikker i stigende grad populære i Indonesien, især blandt unge.
Der er nogle af de mest almindeligt anvendte hackingteknikker i Indonesien, herunder phishing, social engineering og brute force.
Phishing er den mest anvendte hacking -teknik i Indonesien, hvor angribere laver falske websteder for at stjæle brugerens personlige oplysninger.
Social Engineering er en hacking -teknik, der involverer psykologisk manipulation for at opnå adgang til det ønskede system eller information.
Brute Force er en hacking -teknik, der udføres ved at prøve alle mulige kombinationer af adgangskoder for at finde den rigtige.
Der er mange aktive hackinggrupper i Indonesien, herunder Jember Hacker Team, Black Coder Crush og Indonesian Cyber Army.
Indonesien har en lov, der regulerer computer- og cyberforbrydelser, såsom lov nummer 11 af 2008 om information og elektroniske transaktioner.
En række velkendte indonesiske hackere, inklusive Agung Prabowo, er kendt for at angribe regeringssteder og store virksomheder, og Wildan Yani Ashari, der kaldes Red Jago på grund af hans evne til at få adgang til beskyttede websteder.
Selvom hacking ulovligt og kan skade enkeltpersoner eller virksomheder, er der også hackere, der laver etisk hacking eller hvid hat -hacking for at hjælpe med at forbedre systemets sikkerhed.
