Humanismus er et syn på livet, der placerer mennesker som centrum for alle livsaktiviteter.
Moderne humanisme blev først introduceret i Indonesien i den hollandske kolonitid i det 19. århundrede.
Humanismebevægelsen i Indonesien blev stoppet under den nye orden, fordi den blev betragtet som i konflikt med forståelsen af kommunismen.
En af de berømte humanister i Indonesien er Sutan Takdir Alisjahbana, en forfatter og intellektuel.
Humanisme i Indonesien er ofte forbundet med sekularisme og liberalismebevægelser.
Humanisme i Indonesien betragtes også ofte som en bevægelse, der prøver at kombinere vestlige værdier med indonesisk kultur.
Humanismebevægelsen i Indonesien er i stigende grad populær i reform æraen, fordi flere og flere mennesker er opmærksomme på vigtigheden af menneskerettigheder.
Humanisme i Indonesien er også ofte forbundet med feminismebevægelsen, fordi den understreger vigtigheden af lige rettigheder mellem mænd og kvinder.
Nogle berømte humanistiske organisationer i Indonesien inkluderer Humanities Student Association, The Indonesian Humanis Foundation og det indonesiske humanistiske netværk.
Sammen med udviklingen af teknologi og globalisering er humanismen i Indonesien i stigende grad nødvendig for at opretholde menneskeheden og stå over for forskellige fremtidige udfordringer.
