Litterær teori er et studieretning, der studerer, hvordan vi læser, analyserer og fortolker litterære værker.
I den litterære teori er der forskellige tilgange og teorier, der bruges til at analysere litterære værker, såsom feminisme, postkolonialisme og psykoanalyse.
En af de berømte figurer i den litterære teori er Jacques Derrida, kendt for sin teori om dekonstruktion.
Begrebet intertualitet eller intertexualitet er et af de vigtige begreber i den litterære teori, der henviser til forholdet mellem litterære værker og andre litterære værker eller med sociale og kulturelle sammenhænge, hvor arbejdet produceres.
Nogle teorier i den litterære teori antager, at betydningen i litterære værker ikke ligger i selve teksten, men for læserne eller sociale og kulturelle sammenhænge, hvor arbejdet produceres.
Marxistisk teori er en af de tilgange i den litterære teori, der understreger forholdet mellem litterære værker og de sociale og økonomiske strukturer, der findes i samfundet.
Teori om feminisme i den litterære teori understreger rollen som køn og seksualitet i litterære værker samt kritiserer uretfærdighed og diskrimination af kvinder i litterære værker.
Postmodernisme er en af bevægelserne i den litterære teori, der afviser ideen om, at der er en enkelt betydning i litterære værker, og antager, at betydningen afhænger af læserens perspektiv.
Jacques Derridas dekonstruktionsteori antager, at betydningen i litterære værker er ustabil og altid er i færd med forandring og understreger brugen af sprog og tegn i litterære værker.
Litterær teori bruges ikke kun til at analysere litterære værker, men kan også anvendes til forskellige andre typer tekster, såsom film, musik og visuel kunst.
