Oplysningsbevægelsen begyndte i det 18. århundrede i Europa og spredte sig over hele verden.
Denne bevægelse sigter mod at fremme rationel og videnskabelig tænkning som en måde at løse sociale og politiske problemer på.
Berømte oplysningstal som Voltaire, Jean-Jacques Rousseau og Thomas Paine spillede en vigtig rolle i denne bevægelse.
Oplysning fremmer ideen om, at mennesker har de samme menneskerettigheder, herunder retten til ytringsfrihed og religion.
Denne bevægelse fremmer også tanken om, at staten skal reguleres på baggrund af principperne om demokrati, ikke monarki eller autoritær regering.
Et af kendetegnene ved oplysning er vægten på videnskab og uddannelse.
Oplysning fremmer også ideen om, at mennesker kan forbedre deres liv gennem innovation og teknologi.
Denne bevægelse spiller en vigtig rolle i at tilskynde til den amerikanske og franske revolution, der bringer store ændringer i politik og sociale i de to lande.
Oplysning påvirker også kunst, litteratur og arkitektur med påvirkninger set i værker som Frankenstein -romaner og neoklassisk arkitektur.
Selvom denne bevægelse har en stor indflydelse i historien, beskylder nogle kritikere ham for at være en elite og ignorere de fattiges behov.