Begravelsen er blevet udført af mange kulturer og religioner i tusinder af år.
I nogle lande, såsom Mexico og Spanien, afholdes begravelser for at fejre livet for en, der er død.
I nogle kulturer, såsom i Ghana og Kina, bærer folk personlige ejendele og mad til begravelsen for at yde støtte til den sjæl, der er død.
I det 19. århundrede blev begravelsen populær i USA og mange rige mennesker, der byggede storslåede grave som et tegn på social status.
I nogle lande, såsom Indonesien og Indien, begravede folk ligene i det land, der blev udgravet med hånden som en form for respekt.
I slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede blev aktiviteten af balsamering (bevarelse af kroppen) populær i USA for at lade organer blive vist i en længere periode.
Nogle mennesker vælger at blande asken med materialer som træ eller glasfiber for at fremstille perler.
I nogle lande, som Japan, sætter familien et stempel på graven som et tegn på, at nogen er død.
Nogle mennesker vælger at opretholde kroppen som en form for respekt, såsom i Pathology Museum i Philadelphia, der indeholder kroppe af forskellige typer sygdomme og skader.
Nogle mennesker vælger at lade deres kroppe blive til gødning eller lave mad til fisk eller fugle.